Farvens rum og intensitet. Med brede pensler og farver i lag lever vi os ind i Rothkos univers og prøver at skabe dybde og perspektiv i farverne.
Vi arbejder med
- Farveflader og lag-på-lag
- Transparens og dybde
- Minimalistiske kompositioner med stor udtrykskraft
Kurset kobler Rothkos farverum til Michelangelo – især som arkitekt, men også som maler og billedhugger. Rothko rejste flere gange til Italien og Firenze, hvor han fik nogle interessante oplevelser i Michelangelos arkitektoniske strukturer.
Vi skaber en stemning med farver, hvor vi afsøger farvernes betydning – subjektivt og i forskellige sammenhænge – og åbner lærredet ved at skabe perspektiv ud fra vibrerende farveflader. Det kræver mange lag maling og at arbejde med forskellig glans i malingen. Du maler på to lærreder, så det ene kan tørre, mens du arbejder på det andet.
Praktisk
- Kursusgebyr: 2.900 kr.
- Alle materialer er med i prisen
- Medbring selv 2 større malelærreder, en lille notesbog og madpakke