mal med akryl

Start med akryl – Lær at blande farver

For at male derhjemme behøver man ganske få tuber maling for at kunne skabe alle de farver man kunne ønske sig. Mine yndlings mærker i akrylmaling er windsor & Newtons -galleria, Golden acrylics samt Sennelier -abstract innovative acrylic.

Akrylmaling er ikke dyrt

Basis farverne for at kunne blande alle andre farver, er grundfarverne:

rød, blå og gul samt hvid og sort.

Altså 5 små tuber er nok for at komme igang. De holder rigtigt længe og er drøje i brug.

Navne på akrylfarver

…for at uddybe lidt: rød er ikke bare rød og hvis man vil kunne blande mange nuancer, så er primær rød ikke nok. En cadmium rød og en carminrød vil være optimalt. ligeledes med de blå er en ultramarin og en preusisk blå perfekt. den gule er der også mange varianter over, men en citrongul eller en primærgul er god til en start. Det vigtigeste er at det er rene pigmenter der ikke er blandet med f. eks. hvid i som mange billige mærker gør. de forskellige mærker af kunstmaling har nogle systemer så man på tuben kan gennemskue om det er dækkende eller transparant maling man står med og om hvor meget pigment der er i, i forhold til bindemiddel. Der findes mange fantasifulde navne på farver og har man lyst skal man da bare boltre sig i alt hvad hjertet …og pengepungen tillader.